Jeg er lige kommet ud af biografen efter at have set ’Memoria’, da jeg synes, jeg hører et »Hey Kim!«.
Jeg standser op og ser mig omkring. Ingen. I det mindste ingen, der ser ud til at ville mig noget. Jeg er kun gået et par skridt, da jeg på Rådhuspladsen atter hører en stemme kalde mit navn. Heller ikke denne gang ser stemmen ud til at tilhøre nogen.


























