Ny tyrkisk spillefilm satser noget tvivlsomt på melankolien som et våben i kampen mod Erdogans stadig mere autoritære styreform.

Luvslidt zoo kæmper for sin overlevelse. På spring står et arabisk konglomerat, der vil forvandle den til Aladdin-temapark

To mænd med sørgmodige øjne og melankolske overskæg betragter hinanden hen over skrivebordets polerede afgrund og genkender begge en artsfælle.

Den ene er direktør for en hensygnende zoologisk have i Istanbul. Den anden offentlig anklager. Indtil for få øjeblikke siden var de opponenter, men nu mødes de i en fælles forståelse af at være to eksemplarer af en uddøende race. Nemlig den svindende bestand af tyrkere, der efter de mange år med Erdogans konservativt-religiøse regime stadig kerer sig om sandheden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. »Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII

    2. 2

  2. Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom

    3. 3

  3. I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti

    4. 4

  4. Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på

    5. 5

  5. »Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«

    6. 6

  6. Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her