Jeg har aldrig set ’Breaking Bad’. Serien, der sammen med serier som ’The Sopranos’ og ’Mad Men’ har været definerende for den æra af kvalitets-tv-serier, vi lever i. Mit dengang i 2008 unge, følsomme hjerte kunne ikke åbne sig for en serie, der allerede i andet afsnit indeholder en scene, hvor et lig i et badekar overhældt med flussyre falder ned gennem et gennemætset gulv og loft og lander som en slimet, vandig klump kød og knoglestumper for fødderne af forbrydermakkerparret Walther White og Jesse Pinkman på etagen under.
Tv-serien ’Better Call Saul’ tager sin tid og bruger den på at krybe ind under huden på sin seer med et rørende portræt af længsel, moralsk ambivalens og en radikal kærlighed til mennesket. Med et brag af et finaleafsnit er serien slut, men også sat fri til nye meningsfulde møder.


























