Det er mere end 50 år siden, Maja Ekelöf vakte opsigt med ’Rapport fra en gulvspand’, som afdækkede rengøringskonernes elendige arbejdsforhold. Nu hedder de ikke længere rengøringskoner, men servicearbejdere. Et nyt navn for det samme skodjob med benhårdt og dårligt betalt arbejde.
Ja, på mange måder er tingene vel nærmest blevet værre de senere år. Så ikke så sært at den franske forfatter Florence Aubenas begyndte at fundere over, hvilken virkelighed der gemmer sig bag en betegnelse som prekariatet. Hvad vil det sige at være blandt de 12 procent af befolkningen, som i Frankrig lever med den officielle betegnelse ’usikre jobs’?




























