Så stor en elsker jeg end er af koreansk film- og tv-kultur, falder det også i min lod at anmelde for eksempel koreanske tv-serier, når de skuffer.
Jeg er en af dem, der hurtigt kan få forstoppelse af pudseløjerlighed, når noget bliver for cute og tungen i kinden-agtigt. Og når vi ser bort fra thrilleren, koreansk films absolut vægtigste visitkort, har pudseløjerlighed forfulgt koreansk film og tv som en svøbe. Det generer tydeligvis ikke det koreanske publikum, men pudseløjerlighed, romantiserende slowmotion og filtre, der gør alle billeder douce og svale og damebladsæstetiske, er en svær eksportvare, har jeg erfaret.




























