Det heroiske ved et liv viet til kunsten bliver let overset i kulturfabrikkens døgnrytme. Der er noget decideret heroisk over den stædighed, med hvilken Carsten Brandt og Tine Blichmann i en menneskealder har holdt liv i den lille kunstbiograf Posthus Teatret.
På samme måde er der noget heroisk over præstationen, når Carsten Brandt nu efter 25 års arbejde omsider har fået lavet sin film ’Den milde smerte’ færdig efter masser af modvind på indre og ydre fronter.




























