Lyt til artiklen
Den italienske instruktør Luca Guadagnino kan som få andre få et biograflærred til at føles som et sansetæppe. Hans filmsprog er så sensuelt, at et vindpust, en solstråle, tyngden i en moden frugt, rislende vand over en statues bryst, rødmen på en kind og varmen i kys kan føles som en fysisk virkelighed omkring den, der lader sig hypnotisere af hans film.
Det var sådan, at han med ’Call Me By Your Name’ tryllede os ind i en taktil døs med det ungdommeligt homoerotiske drama, som mange uanset seksuel orientering og alder kunne genkende som en lyksalig tilstand. Som følelsen fra lige den der sommer, hvor begæret for første gang smelter sammen med verden.
