Paolo Genovese fik i 2016 et lille internationalt gennembrud med ’Perfect Strangers’. En fortælling om et middagsselskab, hvor en gruppe venner udleverer sig selv og til hinanden ved at afsløre deres sms’er og mailkorrespondance. Et dilemmadrama til tiden og trods sin gode idé også noget overvurderet i mine øjne.
I ’Kærlighedens superhelte’ har Genovese et manuskript, der ikke på samme måde betjener sig af et opsigtsvækkende greb, men til gengæld understreger den italienske instruktørs fornemmelse for at have fingeren på samtidspulsen, når det handler om de kærlige relationer.




























