Det mondæne berlinske villakvarter rundt om Grosser Wannsee er for tid og evighed forbundet med Wannsee-konferencen og dermed en af de mørkeste skampletter på menneskehedens historie.
Det var her i palæet på adressen Am Grossen Wannsee 56-58, at SS-chefen Himmlers næstkommanderende, Reinhard Heydrich, 20. januar 1942 satte en stribe nazi-spidser og kontorchefer fra de berørte ministerier stævne. Der var kun et punkt på dagsordenen: jødespørgsmålet og dets Endlösung.



























