De ældste kinesiske vismænd, de romerske stoikere og Jesus Kristus var rørende enige om, at man skal behandle andre, som man selv vil behandles.
Denne gamle og velprøvede livsvisdom fejrede nye triumfer i børnehøjde, da norske Thorbjørn Egner i 1955 skrev sin børnebogsklassiker, ’Folk og røvere i Kardemommeby’. I den lille Kardemommeby sidder lovens lange arm fast på den milde og konfliktsky politimester Bastian, der ikke forsømmer en chance til at forkynde Kardemomme-loven: »Man skal ikke plage andre / eller sætte livet til / og for øvrigt kan man gøre, hvad man vil«, som det lød i Halfdan Rasmussens danske oversættelse fra 1956.




























