Vi, der kan huske 1970’erne i al deres fodformede og anorakklædte vælde, erindrer også tydeligt slagord som ’Hvad skal væk? Barsebäck. Hvad skal ind? Sol og vind!’. Ligesom vi kan synge med på Jomfru Ane Bands ’Plutonium’ og ’Den stumme lakaj’ fra ’Brødristerpladen’ anno 1977. Klistermærkerne og badgene med den smilende sol, som sagde nej tak til atomkraft, vækker også genkendelsens glæde.

Modstanden mod atomkraft var dengang så omfattende, at man simpelthen besluttede sig for at skrinlægge planerne om at indføre kernekraft i Danmark, selv om energiformen bød på indlysende miljømæssige og økonomiske fordele. Og eventuelle initiativer i retning af en genoplivning af debat og planer fik solide grundskud med ulykkerne først på Tremileøen i USA i 1979, så i Tjernobyl i Ukraine i 1986 og senest i Fukushima i Japan i 2011. A-kraft er en tabersag, selv om energikrisen atter kradser, og de fossile lagre er ved at være udtømt.