Det er ikke ofte, at man føler trang til at bruge gloserne nuttet og rovfugl i samme sætning. Fordi rovfugle almindeligvis er alt andet end netop nuttede. De kan være smukke. Frygtindgydende. Imponerende. Der er trods alt en grund til deres heraldiske popularitet. Men sjældent får de ens moder- eller faderhjerte til at banke varmt og ømt, som for eksempel en hundehvalp, en baby eller sågar en lille elefant gør det.
Der er imidlertid en første gang for det meste. Således også nuttet rovfugl. Og den indfinder sig et stykke inde i ’All That Breathes’, hvor den ene af de to brødre, der er filmens hovedpersoner, bader en såret glente. Den er blevet reddet fra en krank skæbne, og nu får den sig så en ordentlig omgang wellness i lunkent sæbevand, og for rigtigt at hygge om den, nusser brormand den bag ørerne, så den – sådan forekommer det i alle fald – smiler saligt som en halvfuld prælat under korsang. Da falder tiøren: Hvis et væsen kan føle en så tydelig og simpel lykke, er det værd at gøre en indsats for at redde.
