En serie om de sekteriske forhold i en bestemt del af telemarketingbranchen med alt til faget henhørende i form af gruppepres, virkelighedsfornægtelse, grænseoverskridelser og comrades in arms-romantik lyder umiddelbart for denne anmelder som noget, der har samme appel som gensyn nummer sytten med Morten Korch-stinkeren ’Fætrene på Torndal’.
Men fordomme er heldigvis til for at blive gjort til skamme. Ungdomsserien ’Guldfeber’ er måske ikke – faktisk ikke i noget omfang – på højde med Chaplin-filmen af samme navn fra 1925; men der er point både for frækheden i navngivningen og for faktisk at levere et stykke tv-dramatik, der godt nok er generisk, men som samtidig formår at sige noget vedkommende om den verden, vi lever i. For af og til er tilværelsen og dens udfordringer banale, og somme tider må man bare vælge den platte løsning til sidst.
