Lyt til artiklen
Ægte kunst kan kun opstå, når værkets ophavs-m/k ikke i udformningen tager hensyn til noget publikum. Nogenlunde sådan formulerede lyrikeren Per Højholt for mange år siden en kunstdoktrin, som vakte protester i børnekulturkredse: De fleste børnefilm, børnebøger osv. tilpasser sig jo deres publikums mere begrænsede ordforråd og erfaringshorisont, samtidig med at de bedste vel at mærke udvider børnenes ordforråd og erfaringer.
Efter Højholts doktrin skulle bøgerne om Peter Plys f.eks. ikke være kunst, en del af Andersens eventyr ej heller. Og hvad med hans egne ’Gittes monologer’? Tog de ikke mere hensyn til publikum end hans ’rene’ lyrik?
