Hans musik er som den blideste brise, men selv er han trukket så hårdt op i ryggen, som var han en stålfjeder.
Navnet på det tobenede paradoks er José González. En også internationalt uhyre populær svensk popsanger, der med sin bløde stemme, akustiske guitar og tankefulde, følsomme tekster med hans egne ord balancerende mellem det naive og det prætentiøse er ren balsam for sjælen.


























