Hvis arrogance i sin reneste form kunne antage menneskeform, ville den form være Roger Stone. Christoffer Guldbrandsens længe ventede film om Donald Trumps tidligere både officielle og uofficielle rådgiver – manden, der er blevet kaldt ’mørkets prins’ og ’amerikansk politiks kakerlak’ – indledes med en næsten komisk scene, hvor isblonde Stone pulser på en cigar så stor som en underarm.
På Guldbrandsens spørgsmål om, hvornår han røg sin første cigar, svarer han, at han var omkring syv år. Derefter sukker han dybt og siger med en kold og uudgrundelig humor, der går igen i hele dokumentaren:




























