Lyt til artiklen
En mand, der glider hen over sneen på sin sparkstøtting. To mænd, der ikke kender hverandre, udveksler synspunkter over to glas øl på en bar. En gruppe ældre mennesker fejrer svensk nationaldag med afsyngelse af fædrelandssange i en fint opdækket tidslomme på et provinshotel. Et tog kører forbi i natten, så man kan se kupeens oplyste vinduer igennem de mørke vinduer i et ensomt beliggende hus.
Carl Olssons film ’Vintersaga’ er en montage af skiftevis snurrige og poetiske svenske tableauer. Hvis man synes, at den karakteristik smager mere end en smule af landsmanden Roy Andersson, så har man fuldstændig ret. Det giver god mening at anskue ’Vintersaga’s tableau-collage som svensk dokumentarfilms pendant til Roy Anderssons aparte spillefilm.
