En time inde i den belarusiske film ’Motherland’ bankes pointen ind. Bogstaveligt talt. Militæret omringer bilen, hvor der filmes fra, og smadrer ruderne, hvorefter knippelsuppen serveres videre, til kameraet ikke længere er i stand til at fungere som vidne.
Hvad sker der i mørket, når kameraet er slukket? Det er en af dokumentarfilmkunstens vanskeligste opgaver. Hvordan visualiserer man vellykket de fortællinger, man vil trække frem, når de ikke fanges af kameraet? Kilderne er på plads, sandheden findes, den kunne fortælles på skrift eller som kort tv-indslag, men uden vellykkede billeder og dragende dramaturgi er der ingen kunstnerisk dokumentarfilm.



























