En god anmelder anerkender sit private ståsted, men hvis det skal være udgangspunktet for al kritik, dør vores faglige diskussion om et kunstværk. Så bliver anmelderiet uinteressant navlepilleri, skriver Nanna Frank Rasmussen i denne kommentar.
Virkeligheden trænger sig på i kritikken. Det har den selvfølgelig altid gjort, men nogle vil nok sige, at den er begyndt at lægge en klam hånd på anmelderiet, at den invaderer den og slår luften ud af al kritik, der ikke er baseret på en 1:1-genkendelse.
Så alarmistisk er jeg ikke anlagt.
Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.
Få adgang til Politiken Lyd1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
