Svenske Mia Engberg trækker med sin dokumentar ’Hypermoon’ poetiske tråde fra Paris med ungdomskæresten Vincent til Stockholm, hvor Engberg får konstateret kræft.

»Selvfølgelig ville jeg ikke dø. Selvfølgelig var jeg bange. Men jeg tænkte også, at det ville være en stærk måde at slutte det hele på«

Da Mia Engberg var i begyndelsen af 20'erne, studerede hun film i Paris. Her mødte hun den vilde Vincent, som også dukker op i gamle videooptagelser i 'Hypermoon'. Foto: CPH DOX
Da Mia Engberg var i begyndelsen af 20'erne, studerede hun film i Paris. Her mødte hun den vilde Vincent, som også dukker op i gamle videooptagelser i 'Hypermoon'. Foto: CPH DOX
Lyt til artiklen

»Jeg skrev filmen den aften, David Bowie døde. Og det var dér, jeg selv var på det mest kritiske stadie, hvor jeg ikke vidste, om jeg ville overleve selv«.

Ordene er svenske Mia Engbergs, og den film, hun skrev den aften, Bowie døde – efter en slags erkendelse af, at hendes egen kræftsygdom måske ville tage livet af hende, før hun kunne blive færdig med den – er ’Hypermoon’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her