Det er lige på og hårdt i serien om den unge kvinde Nanna, der kan det hele, undtagen at få orgasme. Hun og kæresten Søren knalder løs, og han bedyrer liderligt og forelsket efter akten: »Du er så smuk, når du kommer«.
Problemet er bare, at det gør hun ikke. Hun lader, som om hun når den seksuelle ekstases tinde. Og da hun efterlods står på badeværelset og rengør sig for Sørens sæd, væmmes hun og føler flovhed. Man har fornemmelsen af, at det ikke tidligere var et problem. Men nu er det pludselig nærværende og fylder det hele.




























