Den omdiskuterede ’Anne Franks dagbog’ – grusom, rørende og anfægtet – hører til blandt litteraturens allermest kendte værker. I en periode var den obligatorisk læsning for skoleelever, som på den måde fik fortalt en del af Anden Verdenskrigs forfærdelige historie set fra et meget ungt menneskes perspektiv.
Den er udgivet på mere end 70 sprog, dramatiseret og fortolket adskillige gange. Så man skulle tro, at den havde fået sin massekulturelle bekomst i enhver henseende.




























