»Jeg er ikke en pige. Jeg er en kvinde«, siger det lille 12-årige incestoffer Dalva til den mandlige socialarbejder Jayden med en fasthed i stemmen, der er knusende.
Dalva spilles i Emmanuelle Nicots debutfilm, ’Dalva’, af Zelda Samson. Det er en af den slags temmelig uafrystelige præstationer, der vil kunne give en priskomité grå hår i hovedet. For hvordan vurderer man børn som skuespillere?




























