Den engelske teenagekærlighedsserie er virkelig empatisk i sin sødmefulde skildring af ung kærlighed på tværs af køn og fordomme.

Ungdomsserie på Netflix har fået masser af ros, og det er helt med rette

De er bare så søde, Charlie og Nick. Og de er kærester.
De er bare så søde, Charlie og Nick. Og de er kærester.
Lyt til artiklen

Størst af alt er kærligheden, står der i Paulus’ første Korintherbrev. Fordi den er langmodig, ikke bærer nag, ikke praler og glæder sig ved sandheden – med meget mere. Man kunne med velberåd hu tilføje, at kærligheden også på visse tidspunkter er pissebøvlet, kilde til ængstelse og gråd samt en konfliktskabende instans af de helt store. Ikke mindst når man er teenager, og de amourøse følelser retter sig mod personer af ens eget køn eller mere.

Og det er den situation, hovedpersonen i den med rette roste ungdomsserie ’Heartstopper’ befinder sig i. Charlie er nemlig en homoseksuel ung fyr, der går i, hvad der svarer til 1. g på Truham Grammar School. Han har et hemmeligt forhold til Ben, der ikke vil ud af skabet. Det går imidlertid i stykker, fordi Charlie indser, at det er en skadelig relation. Og så falder han tungt som et læs mursten for rugbyspilleren Nick, der ikke udadtil viser nogen som helst form for tegn på at være til drenge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her