For nogle er det første gang, de hører om den gamle strid om og i det mellemøstlige land. For mange andre har konflikter mellem israelsk militær og militante palæstinensiske organisationer været en realitet i årtier.
Første gang, jeg blev bevidst om konflikten mellem israelere og palæstinensere, var dengang, den palæstinensiske terrorbevægelse Sorte September tog israelske atleter som gidsler. Det var tidligt om morgenen 5. september 1972 under OL i München.




























