Jeg oplever det som noget af en kliché, at der sjældent er noget at grine ad i en tysk film. Til gengæld er det umiskendeligt en både respektindgydende og misundelsesværdig alvor, man ofte går til sagen med.
Tag nu blot den kriseramte folkeskole, hvor alt fra elevernes svigtende koncentrationsevne til integrationsproblemer, spareknive og lige så overbebyrdede som overengagerede forældre samt stressede lærere kan give anledning til dybe panderynker.


























