Det er underligt at mærke, hvordan Anden Verdenskrig glider langsomt fra os som den konkrete verdenspolitiske begivenhed, der har formet vores tid mest markant og formet dem, der har opdraget os.
Det er så banalt at konstatere, at historien bliver mere og mere historisk hele tiden, men i kontaktfladen mellem mine nethinder og miniserien ’Alt det lys vi ikke ser’, som udspiller sig i det besatte Frankrig under krigen, mærker jeg en stærk længsel efter at holde fast i krigens historiske virkelighed. Sætte den i forbindelse og dialog med en ny krigstid, inden pastichen får det endelige overtag.




























