I 1994 viste Ole Bornedal med ’Nattevagten’, at han var en bedre instruktør end de fleste. Med sin opfølger understreger han, hvilken mesterlig instruktør han stadig er. Skuespillerne er i en klasse for sig. Men der er et men ...

I en time lignede 'Nattevagten 2' et nyt mesterværk

Hos Bornedal skal det dramatiske højdepunkt foregå i Parken efter en middag på trestjernede Geranium. Ville det have været bedre at placere Nikolaj Coster-Waldau
og Kim Bodnia i en bistro og på Brøndby Stadion? Så ville det være realisme og rod, og det er ikke sådan Bornedal tænker film. Han vil have klare linjer i fuld scope og bred underholdning. Her fungerer det bare ikke.  Foto: Christian Geisnæs/Nordisk Film
Hos Bornedal skal det dramatiske højdepunkt foregå i Parken efter en middag på trestjernede Geranium. Ville det have været bedre at placere Nikolaj Coster-Waldau og Kim Bodnia i en bistro og på Brøndby Stadion? Så ville det være realisme og rod, og det er ikke sådan Bornedal tænker film. Han vil have klare linjer i fuld scope og bred underholdning. Her fungerer det bare ikke. Foto: Christian Geisnæs/Nordisk Film
Lyt til artiklen

I den første times tid af ’Nattevagten 2’ sad jeg og frydede mig over, at Ole Bornedal fandeme har gjort det igen.

Tre årtier efter den sensationelle etter viser han, at han stadig er mesteren inden for den seriemordergenre, han selv detonerede i dansk film.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her