’Fyld din favn med kage hos Vagn’, lyder mottoet hos cafébageren i Ramløse.
Der er dog færre og færre i den lille by, der tager opfordringen til sig. Kun lycraklædte Carsten (Casper ’Kennedy’ Phillipson leverer en herlig kropsnær birolleindsats her) flasher sin cykelhabit og selvgode lokalpatriotisme ved at insistere på at købe rigtigt brød hos bageren. Så længe det nu kan blive ved.




























