Der er ikke noget, familiefaren og bilsælgeren Dan Morgan hellere vil end at leve et trygt og forudsigeligt liv med sin kone og deres tre børn, som han ligeledes har sat på en kost af faste rutiner.
For ham er lykken ligusterhæk og planlagt sex om torsdagen, men da en fredelig tur til supermarkedet efter bleer bliver afbrudt af en voldsparat fortidsfjende, må Dan trække gamle kundskaber op fra dybet og slå sin forfølger til plukfisk.




























