Sci-fi er filmkunstens Vilde Vesten, hvor alt kan lade sig gøre, hvis bare man har fantasien i orden.
Men sci-fi er også en genre med faldgruber. Intet andet sted risikerer man at komme til at se lige så fjollet ud, når fremtiden viser sig at gå i en anden retning. Sci-fi er imidlertid også en genre med et unikt potentiale, hvor filmskabernes fiktive forestillinger om fremtiden kan være med til at forme den.




























