En homoseksuel, der spiller hofnar for en plads ved de riges bord: Sådan beskrives forfatteren Truman Capote med foragt af sin bedste veninde Babe Paley, efter han har forrådt hende ved at udlevere hendes mands systematiske utroskab i en magasinhistorie.
Vi befinder os i 1965 og i begyndelsen af den fejde mellem Capote og en gruppe af New Yorks high society-kvinder, der bliver begyndelsen til enden for den populære forfatter, der her i anden sæson af serieskaber Ryan Murphys ’Feud’ spilles perfekt charmerende og ulidelig af Tom Hollander.




























