Guldpalmen gik sidste sommer igen til en fransk film, men ’Frit fald’ vil næppe gå over i historien som en af de store guldpalmevindere.

Den klare bjergluft ved alpehyttens gerningssted står i skarp kontrast til de mudrede informationer i retssalen

Sandra Hüller og Swann Arlaud som den anklagede forfatter og hendes forsvarsadvokat i 'Frit fald', der ud over at vinde De Gyldne Palmer i Cannes også er oscarnomineret i flere tunge kategorier, blandt andet bedste film, bedste instruktør og bedste kvindelige hovedrolle. Foto: Still fra filmen./Filmbazar
Sandra Hüller og Swann Arlaud som den anklagede forfatter og hendes forsvarsadvokat i 'Frit fald', der ud over at vinde De Gyldne Palmer i Cannes også er oscarnomineret i flere tunge kategorier, blandt andet bedste film, bedste instruktør og bedste kvindelige hovedrolle. Foto: Still fra filmen./Filmbazar
Lyt til artiklenLæst op af Kim Skotte
08:27

Hovedpersonen i Justine Triets guldpalmevinder ’Frit fald’ er forfatter, men ikke en hvilken som helst forfatter. Sandra Voyter skriver autofiktion. Romaner, hvor fortællingens jeg er identisk med forfatterens – og så alligevel ikke.

Autofiktion placerer sig bevidst i et terrain vague mellem sandhed og fiktion. Alt det nedskrevne er på en måde sandt, men betyder det også, at man kan stole på det?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her