Vinterferien åbner traditionelt et af årets få biografåndehuller for ikkeamerikanske animationsfilm for mindre børn og dermed også for anderledes afvekslende og originalt design og teknik.
Men høsten er mager i år og endda i konkurrence med mesteren Miyazakis ’Drengen og hejren’ (for opvakte større børn og voksne) og med den igen igen genfødte hund ’Lassie på nye eventyr’ (for de mere sentimentale).




























