Stormfloden i 1558 tog samtlige indbyggere på Mandø bortset fra syv mænd, som havde travlt med høet i en lade på fastlandet.
De fandt nye koner på Fanø, og så blev landsbyen ellers flyttet til en højere beliggende klit. Befolkningstallet voksede, lige indtil det i nyere tid begyndte at skrumpe igen. Nu er der kun 27 tilbage. Klimaforandringernes storme tager til i styrke og antal.