Det er ikke hver dag, at en afgangsfilm bliver blæst ud over den store rampe, men det er så heller ikke hver eller hveranden dag, at den debuterende instruktør er en popstjerne.
Joey Moe har i en årrække været dansk popstjerne med masser af succes, men nu har han skiftet spor til filmens verden. Udklækket fra den alternative filmskole Super8 spillefilmsdebuterer han med sin afgangsfilm ’Ripple’.


























