Perfect Days
Biografpremiere: 27. marts 2024. Instruktør: Wim Wenders.
»Filmens lokumsrenser bliver spillet med stilfærdigt trylleri af Koji Yakusho, der vandt den mandlige skuespillerpris i Cannes. Det er ikke det nemmeste i verden at spille en næsten ordløs hovedperson, men Koji Yakusho får med små midler og subtilt underspillede chaplinske gebærder skabt en dybt bevægende menneskelighed. Som et billede skvulpende blidt i fremkaldervæsken toner figurens nuancer stadig tydeligere frem«.


























