Med sine dristige nøgenbilleder med frigjorte penselstrøg, hvor hvert eneste mårhår synes at sitre af sanselighed, var Pierre Bonnard som ung lidt af en rebel. Men i modsætning til så mange andre rebeller endte han med både at være respekteret og velhavende.
Det er der gode grunde til. Bonnards billeder havde varmen i farverne. Sansemættede og så fulde af indre lys, som var hans pensler dyppet i sol.




























