Lige siden Guy Ritchie med ’Rub, stub og to rygende geværer’ i 1998 logrede med blodig hale foran Tarantinos ironiske voldsfilm, har det været en britisk ting at ville være mere amerikansk end amerikanerne.
I den forstand skiller ’Love Lies Bleeding’ sig ikke afgørende ud fra så mange andre mere eller mindre humoristiske drengerøvsfilm med blodpletter på tapetet.




























