Filmisk var åbningsscenen i ’Saving Private Ryan’ et voldsomt dyk ned i en helt ny grad af tilstedeværelse midt i et krigsslag. Man landede først under vandet og siden på sandet med kuglerne flyvende om ørerne og luften fuld af røg og splinter fra granateksplosioner i et kontinuert massivt kaotisk dommedagsscenarie.

Man fik i biografen en fysisk fornemmelse af, hvordan det måtte være at blive landsat på en strand og bevæge sig op imod ilden fra et maskingevær i en bunker. Et spil terninger med døden, hvor man hvert sekund skal slå en sekser for at vinde.