Filmen, der skal fortælle den sande historie om den britiske bankmand, som reddede hundredvis af tjekkiske børn fra nazisterne, reducerer de samme børn til råstof for filmindustrien.

Filmen falder helt sammen, da børnene får et skilt om halsen

Anthony Hopkins spiller den gamle Nicholas Winton og skal forestille at være hjemsøgt af minderne om dengang, da han reddede tjekkiske børn fra nazisterne. Man bliver ikke overbevist om, at det gør ondt at være fanget i fortiden.  Foto: Nordisk Film
Anthony Hopkins spiller den gamle Nicholas Winton og skal forestille at være hjemsøgt af minderne om dengang, da han reddede tjekkiske børn fra nazisterne. Man bliver ikke overbevist om, at det gør ondt at være fanget i fortiden. Foto: Nordisk Film
Lyt til artiklen

Da de forhutlede børn får et skilt om halsen med hver sit nummer på, står det klart, at ’One Life’ gør det, den for alt i verden ikke vil gøre: reducerer nazismens ofre til tal.

Siden Hannah Arendts bog ’Ondskabens banalitet’ fra 1963 har det været en vigtig lære om holocaust, at det ikke var seks millioner, men seks millioner og én jøde, der blev dræbt af nazisterne. For seks millioner er så stort og abstrakt et tal, at vi kan glemme, at der var tale om individuelle liv med unikke historier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her