Hvis du har ventet i spænding på at se anden del af Kevin Costners westernfilmserie, må du holde vejret lidt endnu.
Første kapitel af ’Horizon – en amerikansk saga’, som hollywoodstjernen både har instrueret og medvirker i, er nemlig floppet så voldsomt i biografer verden over, at premieren på andet kapitel – der ellers skulle komme til august – nu bliver udsat på ubestemt tid. Det skriver The Hollywood Reporter.




























