Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Axel Schmidt/AP
Foto: Axel Schmidt/AP

Holdet. Lars Von Trier med sit Nymphomaniac cast.

Berlinale
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldere: Der er mere sex i Von Triers egen 'Nymphomaniac'-version

Udvidede scener i director's cut er ligegyldigt fyld, skriver anmeldere.

Berlinale
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Berlinalen havde søndag verdenspremiere på Lars von Triers personlige version af 'Nymphomaniac', 'Nymphomaniac Vol.1'.

'Nymphomaniac Vol.1' adskiller sig fra den version, vi i Danmark har kunnet opleve i biograferne, ved at være Lars von Triers egen redigerede version, eller det man kalder for director's cut.

Selvom de internationale anmeldere generelt roser Lars von Triers 'Nymphomaniac', mener de ikke, at de nye tilføjelser bidrager med markante kvaliteter til filmen.

Anmelder Scott Foundas fra amerikanske Variety nævner i sin anmeldelse, at det faktisk var svært for både ham og hans kolleger at få øje på de udvidede scener. Bl.a. overhørte han en kollega spørge: »Var præstens joke med før?«, mens en anden gættede på, at scenen med den nordiske gud Odin, der sidder i et træ, måtte være en ny tilføjelse.

LÆS OGSÅ

Mere sex
De scener, som ifølge Scott Foundas er blevet tydeligst udvidet, er de eksplicitte sexscener. Bl.a. sniger sig nu en ejakulerende penis ind i en oral sexscene, som ikke var der før. Han kalder de to udgaver af filmen for den samme og tilføjer, at man ved at nøjes med den korte version ikke går glip af det helt store.

Anmelder Mark Adams fra det britiske filmmagasin Screen tilslutter sig Scott Foundas og påpeger, at 'Nymphomaniac Vol.1' pga. sin lange spilletid ofte skifter stemning, hvoraf nogle sektioner fungerer bedre end andre. Han nævner ligesom Scott Foundas de eksplicitte sexscener, men understreger ganske uforarget, at det ikke er scener, som ikke allerede florerer vidt og bredt på det store internet.

Han nævner, at der sker så meget i de to filmversioner, at det næsten er umuligt at danne sig en bred mening om 'Nymphomaniac' og 'Nymphomaniac vol.1'.

Man skal holde sig til den korte version
James Berclaz-Lewis fra amerikanske Indiewire konkluderer også, at den udvidede directors cut primært viser sig i de udvidede sexsekvenser og ikke i en tilføjelse af regulære scener.

Ifølge ham er det mest tydelige eksempel på den uforkortede version scenen i 'Delirium'-kapitlet, hvor Joes' far, i skikkelse af Christian Slater, ligger døende i en hospitalsseng.

Han vurderer scenen til at være én af filmens mindst inspirerede, og at den kun er blevet værre i sin udvidede version. Han anbefaler således kommende publikummer at holde sig til den korte version, som i følge ham både er stærkere og mere fokuseret end 'Nymphomaniac vol.1'

Sjovere end forventet

Der er dog enighed hos både Scott Foundas og Mark Adams om, at både 'Nymphomaniac' og 'Nymphomaniac Vol.1' en underholdende oplevelser, hvor Lars von Trier viser det ypperste af sit talent med filmenes blanding af kvindelig seksualitet, flue-fiskeri og kunstnerisk kreativitet med lige dele leg og intellektualitet.

Således understreger Mark Adams i Screen, at 'Nymphomaniac Vol.1' er en provokerende, sjov, intelligent og udfordrende oplevelse og tilføjer yderligere, at det er Lars von Trier, når han er bedst og allermest frustrerende på samme tid.

Scott Foundas slutter sin anmeldelse i Variety med en bemærkning udtalt af en kollega til pressekonferenen: »den var meget sjovere, end vi havde forventet«.

Lars von Triers anden del af den udvidede version, 'Nymphomaniac Vol. II', får premiere senere på året.

LÆS OGSÅ

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden