Væggene i biograferne i Berlin rykker sammen i disse dage, så pladsen synes trangere.
Og er det ikke, som om man nærmest sidder fast i sit sæde, holdt nede af stadig mere smertende skuldre og rygstykker? Eller er det måske snarere de fængslende filmiske oplevelser, der kører forbi på de gigantiske lærreder, som holder én tryllebundet?




























