Onsdag morgen ligner filmfestivalen i Cannes en drøm, der endnu ikke har drømt sig selv. Eller en fantasi, der ikke er begyndt at tro på sig selv. På trods af begejstrede reklamer, der proklamerer, at hele verden kommer til Cannes. Og ganske rigtigt tøffer filmjournalister i alle aldre af sted med kufferter på slæb på vej mod deres logi for de næste to uger.
Virkeligheden er en forestilling, vi er nødt til at tro på, hvis ikke lærredet skal flænses for vores øjne.




























