Da enfant terrible-instruktøren Gaspar Noé i Cannes trådte frem foran alverdens pressefolk, gik det noget mere stille for sig, end da han viste sin 3D-sexfilm 'Love' ved en midnatspremiere i festivalpalæet på Croisetten.
Her skulle publikum mere eller mindre dukke sig for en flyvende spermklat, der blev sendt i retning af folk ude i salen, og da den explicitte film var slut, var klapsalverne i palæet så øredøvende, at instruktøren og hans unge skuespillere knap kunne fatte, at de stående ovationer bare blev ved og ved.




























