Jeg går midt under verdenspremieren på Steven Spielbergs længe ventede filmatisering af britiske Roald Dahls børnebogsklassiker fra 1982, ’The BFG’ (’Den Store Venlige Kæmpe’). Og jeg går ellers aldrig nogensinde fra film i biografen.
Film kan være nok så for lange, kedelige og eller bare helt uudholdelige, og det er meget muligt, at jeg mentalt begynder at svæve oppe under loftet. Men løfte min røv fra sædet, møve mig hen over folks knæ og ergo distrahere alle andre i mørket med mit drastiske fravalg af den oplevelse, de sidder og har – det gør jeg ikke.




























