»Hvorfor slog du op med mig?«. Det er det brændende spørgsmål, man som den forsmåede altid ønsker at få svar på, når den værste bitterhed og selvretfærdighed har lagt sig. For sagen er, som den britiske filmskaber Chris Waitt senere forklarede i et interview, at man sjældent får et fyldestgørende svar i situationen – det bliver ofte ved gamle, prøvede standarder som ’jeg kan virkelig godt lide dig, men ...’ eller ’jeg vil bare være venner’ eller ’det er ikke dig ...’, hvem det så ellers skulle være.
En forhutlet moderbinding For dokumentaristen Waitt er spørgsmålet ikke bare ’hvorfor slog du op med mig?’, men ’hvorfor slår de alle sammen op med mig?’, og det er denne sit livs stribe af romantiske og seksuelle fiaskoer, som Waitt sætter sig for at få svar på i dokumentaren ’A complete History of my Sexual Failures’ i CPH:DOX-serien ’Smells Like Teen Spirit’. Waitt, en forhutlet moderbinding med tjavset langt hår, hul i bukserne, powerbook med nørdklistermærker og et udtryk i øjnene som en tævet hund, bestemmer sig for at opsøge sine ekskærester for at finde ud af, hvorfor han så konsekvent er ude af stand til at holde på en kæreste, endsige få sine dates til at strække sig ud over en mislykket, impotent aften. Straight out of High Fidelity Det er en idé, der synes løftet fra Nick Hornbys ’High Fidelity’, der, som nogen måske kan huske, blev filmatiseret med John Cusack og hjemlige Iben Hjejle i hovedrollerne. Bortset fra, at det denne gang er dokumentarisme og en uhyre morsom og pinlig en af slagsen, idet man som seer møder hans ekskæresters reaktioner på at møde den ynkelige Waitt igen. Nogle griner hånligt, andre smækker døren i. En ekskæreste, der efter den første opringning fra Waitts truer med advokat og sagsanlæg, indvilliger til sidst i at deltage, under betingelse af, at man hverken får hendes navn at vide, ser hendes ansigt eller for den sags skyld kan høre hendes rigtige stemme – Waitts’ interview foregår surrealistisk ved, at hun skriver sine svar på en computer, der derefter læser svarene op med metallisk stemme. Ikke noget job og ingen penge »Du havde ikke noget job, du havde ingen penge, du kom altid for sent og syntes ikke, det var et problem«, messer stemmen. »Du syntes, det var sjovt at lave grin med min vægt. Du fik mig til at føle mig elendig med mig selv. Jeg har senere fundet ud af, at du lod, som om jeg var din søster over for andre piger, så du kunne bage på dem. Vores seksualliv var elendigt. Du var følelsesmæssig umoden. Du var ikke til at stole på. En FUCKING løgner. Grundlæggende var du den værste kæreste, jeg nogensinde har haft!«. Av. Besøg hos dominatrix En anden eks forklarer – på spørgsmålet ’hvorfor slog du op med mig?’ – at dråben på en måde var, da Waitt drak sig ’pissed’ til en fest, pressede hendes mor op ad døren og kyssede hende. En smuk model, som Waitt var sammen med én aften, fortæller, at hun derefter kun havde asiatiske kærester. »Jeg har fået hende til at miste interessen for en hel race«, sukker Chris Waitt bagefter. Chris Waitts tur til fortiden bringer ham også på flere sidespor, og vi oplever ham på datingscenen, hvor han på ingen måde synes at høre hjemme og på et absurd og stærkt grænseoverskridende (for mænd) besøg hos en dominatrix, der forsøger at true ham til forståelse af sine mangler med slag på steder, som mænd vitterlig helst ikke vil slås på. Der er håb endnu Vi oplever hans forsøg på at komme over en mangeårig impotens gennem alternativ medicin, og de utilsigtede konsekvenser af at sluge Viagrapiller, som var de M&M’s. Det er scener, hvor filmen forlader dokumentaren og bevæger sig ind i det iscenesatte, om end den efterfølgende arrestation ’for at forstyrre den offentlige orden’ angiveligt er god nok. Chris Waitts’ dokumentar ender i en rørende erkendelse af, hvad der egentlig er galt, og med en overraskende romantisk slutning, som ikke skal røbes her, men vitterlig giver håb for folk, der mener at vide, at håbet er ude.

Læs meget mere om dokumentarfilmfestivalen Cph:Dox på www.ibyen.dk/dox