Ny film fortæller om verdens skøreste love story

Lyt til artiklen

Kan en lille skønhedsdronning virkelig voldtage en 150 kg tung mand? Nej, siger skønheden Joyce McKinney selv i Errol Morris’ nye film ’Tabloid’, det ville være som at putte en skumfidus i et parkometer. Joyce var tabloidavisernes darling i slutningen af 70’erne.

The Daily Mirror og The Daily Express kastede sig frådende over den romantikbesatte skønhed og historien om, hvordan hun i 1977 havde bortført sin elskede, mormonen Kirk Anderson, til en hytte i England. Her bandt hun ham til sengen og udsatte ham for hed elskov i tre dage. Kirk kaldte det kidnapning og voldtægt. Joyce sagde, at hun befriede ham fra en kult af mormoner, og at hun bare gerne ville giftes med ham og føde hans børn.
Har klonet fem versioner af sin pitbull
I interview med Joyce og andre involverede forsøger Errol Morris at afdække sandheden om bondagen i hytten, men først og fremmest forsøger den Oscarvindende instruktør at finde ud af, hvem Joyce er. Filmen tegner et portræt af en håbløs romantiker, der har levet i cølibat siden mormonbondagen evig tro mod sin første kærlighed – kun suppleret af sin kærlighed til sin elskede pitbull Booger, som hun, ja hold fast, nu har fået klonet fem versioner af. En historie, der i 2008 igen bragte hende på forsiden af aviserne. Verdens bedste interviewer Errol Morris er en ekspert i skøre historier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her