Lyt til artiklen
Det frygtindgydende ord billeddigt er både rammende og utilstrækkeligt, når man skal forsøge at definere Maiko Endos vidunderlige debutfilm ’Kuichisan’. I sit forsøg på at genfortrylle virkeligheden ved at sammensmelte modernitet og myte er filmen ikke den første af sin slags.
Man kommer til at tænke på Godfrey Reggios globale billedfabel ’Koyaanisqatsi’ (’En verden ude af balance’) fra 1982 med musik af Philip Glass. Også Michael Glawoggers ’Workingman’s Dead’ har et beslægtet forstærket visuelt blik.
